Der kan være forskellige årsager til, at nogle mænd har en høj sexlyst, mens andre mangler lysten til at være fysisk sammen med partneren. Nogle af de mest almindelige årsager, som der findes god videnskabelig evidens for, er lav selvtillid, stress, præstationsangst og et ubalanceret hormonniveau.

Flere af ovenstående ting som fører til nedsat seksuel lyst mand kan behandles hos en sexolog eller en psykolog.

Men der er en anden vigtig faktor, der også bør nævnes, og som i højere grad er noget, man kan rette op på derhjemme: Det er nemlig kosten. Dine kostvaner kan nemlig også have stor indflydelse på sexlysten. Lad os se på, hvordan det egentlig fungerer.

Derfor har kosten indflydelse på libido

Mange af de mænd, der har en høj sexlyst, har som regel også en kost, der tillader det. Der er nemlig ingen tvivl om, at spisevanerne har indflydelse på libidoen – præcis som kosten også har indflydelse på alt andet i kroppen.

Først og fremmest har vi brug for generel næring til at være velfungerende i hverdagen. Og det kræver en balanceret kost med mange næringsstoffer. Hvis vi får den rette næring sikrer vi nemlig, at alt fungerer ordentligt. Både muskelfunktioner, nervesystemet, hjernen og ikke mindst blodomløbet. Disse ting har alle sammen indflydelse på vores seksualfunktion, så det må virkelig ikke overses.

Et udbredt problem er, at mænd simpelthen ikke får nok næringsstoffer. Et andet problem er for mange toksiner i kroppen, hvilket også kan have negativ indflydelse. I bund og grund ved de fleste nok også, at hvis man spiser færdigretter og drikker sodavand hver dag, så går det kun i én retning med libidoen. Omvendt, hvis man spiser hjemmelavet og veltilberedt kød med masser af frugt og grønt – generelt bare en varieret kost – så ser det også rigtigt godt ud for sexlysten i det lange løb.

Det kan du spise for at øge sexlysten

Rødt kød og æg indeholder kolesterol, hvilket ifølge videnskaben både har gode og dårlige sider. Den gode nyhed er, at kolesterol er grundlaget for kroppens produktion af testosteron, som forbindes med øget libido. Men alt med måde, naturligvis.

Frugt og grønt er også vigtige at tilføje til kosten. Primært fordi de indeholder masser af mikronutrienter, dvs. vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Derudover er der næringsrige fødevarer som nødder, bønner, havre og mørkt brød, der også fungerer rigtigt godt til at berige kroppen.

Disse kosttilskud kan hjælpe

Hvis du er bagud med visse næringsstoffer, er der heldigvis en del kosttilskud, du kan tage for at supplere.

Zink har især vist sig at øge libido. Dette mineral øger nemlig testosteron såvel som sædproduktion.

D-vitamin er godt til generel velvære og er faktisk et hormon. Vitamin B12 er absolut nødvendigt, hvis du ikke spiser kød, da det har stor indflydelse på nervesystemet.

Hvis du lider af lav libido, og hvis du som mand vil øge din sexlyst, så forsøg først og fremmest med nogle kostændringer og nogle tilskud. Derudover kan du overveje professionel terapi, da det ligesom går skridtet videre. I mange tilfælde kan mænds lyst til sex nemt øges, hvis bare man aktivt forsøger!